Tidligere kriminel
Titlen tidligere kriminel dækker over en divers gruppe af mennesker med forskellige baggrunde herunder forskelle i hvilke kriminelle handlinger, de har begået.
Alligevel synes denne titel at samle en bred gruppe af mennesker under ét fælles, stigmatiserende mærkat der er forbundet med mange fordomme. “Én gang forbryder, altid forbryder” er der et gammelt udsagn der siger, men titlen tidligere kriminel kan siges at gå imod dette, da personen netop ikke længere er kriminel. Udover denne fordom om, at personer der tidligere har begået kriminelle handlinger, stadig gør det, findes der også forestillinger om at man som tidligere kriminel i dag har svært ved at finde arbejde, ser “hård” ud og kommer fra en ressourcesvag familie.
Hos Menneskebiblioteket kan du møde vores bog, der er tidligere kriminel, og få et mere nuanceret billede af hvordan livet efter kriminalitet ser ud.