Sjældent handicap
Sjældne handicap forårsages oftest af medfødte, komplekse sygdomme. I Danmark defineres et handicap som sjældent, når der ligger en genetisk betinget og hyppigt arvelig sygdom til grund, som er konstateret hos færre end 1.000 personer her i landet. Mennesker med sjældne handicap kan have flere funktionsnedsættelser på en gang og dermed mange former for nedsat funktionsevne.
Der er mange forestillinger forbundet til det at have et sjældent handicap, da der er så få som har det, og der derfor heller ikke er så meget viden om det. Kan man få en kæreste, hvis man er fysisk hæmmet og ens udseende måske er mærket af ens handicap? Kan man rejse og have et normalt arbejde/en normal hverdag, hvis man er handicappet?
Fordommene er mange. Er du klar på at få udfordret nogle af disse fordomme, eller bare få svar på de spørgsmål, du brænder inde med? Så kom forbi Menneskebiblioteket og lær om hvordan livet med et sjældent handicap i virkeligheden er.
Faktalink: Mere information