Højt begavet
At være højt begavet indebærer at have en IQ, der er højere end gennemsnittet. Højt begavede børn siges at have en IQ på 130 og derover, og de udgør cirka 2 procent af alle danske børn.
Det der primært adskiller højt begavede børn fra andre børn er, at deres hjerne og nervesystem modnes hurtigere og tidligere. Denne neurologiske forskel gør, at højt begavede ofte har hurtig informationsbearbejdning, stor tørst efter viden, god hukommelse samt en tidlig evne til abstrakt tænkning.
For mange kan det lyde tiltrækkende både selv at være højt begavet eller at ens barn er højt begavet, men hvordan er det at være en del af en minoritetsgruppe i samfundet, hvor der er forbundet mange meninger og fordomme.
Får højt begavede børn gode karakterer i skolen? Er de ensomme? Er alle højt begavede også autister eller har en anden mental opsætning? Og hvis du er højt begavet, betyder det så at du er mindre socialt intelligent? Kom forbi vores boghylde og bliv klog på spørgsmål om intelligens.