Alkoholiker (ædru)
Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 2008 er ca. 140.000 danskere afhængige af alkohol, og omkring 122.000 børn og unge vokser op i en familie med alkoholmisbrug. Alkoholafhængighed er derfor et emne, som berører mange familier, arbejdspladser og vores samfund som helhed.
Der er mange fordomme om alkoholikere; Er det for eksempel kun et spørgsmål om tid, inden man får et tilbagefald til druk? Er alkoholikere udstødt fra både familie, venner og arbejdsplads? Og kan man som alkoholiker ikke bare lade være med at drikke? Spørgsmålene er mange, men det er svarene også.
Så lån vores ædru alkoholiker, aktiv i Anonyme Alkoholikere i mange år og parat til at svare på ethvert spørgsmål om alkoholisme, som du brænder inde med.