Epileptiker – kap. 2
Min hverdag fungerer; Jeg er nærmest lykkelig Før Pernille fik sit første epileptiske anfald havde hun en travl hverdag, hvor der var fuld fart på.…
Her forsøger vi at skabe et rum for mennesker, der ellers aldrig ville mødes og lytte til hinanden.
Der er mulighed for at udfordre sig selv på sine fordomme og stereotypbilleder, idet de mennesker, som her deler deres historie, selv udsættes for stigmatisering, fordømmelse og diskrimination i deres dagligdag.
Disse mennesker kalder vi bøger og deres bogtitel er den stigmatisering de møder i hverdagen.
Min hverdag fungerer; Jeg er nærmest lykkelig Før Pernille fik sit første epileptiske anfald havde hun en travl hverdag, hvor der var fuld fart på.…
Efter et krampeanfald er jeg øm i kroppen, som om jeg har løbet et maraton En dag blev Pernille fundet bevidstløs for foden af en…
Om at have brug for en hjælpende hånd og manglen på samme Som døvblind er Henning afhængig af, at der bliver talt tydeligt og direkte…
Blackout og blodpropper Henning er døvblind, men det betyder ikke, at han hverken er helt døv eller helt blind. Hørelsen er stærkt nedsat, og høre…
Stina, der har diagnosen paranoid skizofreni, var vant til at sove 16-18 timer i døgnet, og lægerne gav hende medicin, der gjorde, at hun blev…
Jeg har aldrig haft en følelse af, at der boede andre i mig Som 13-årig mistede Stina to bedsteforældre i løbet af to en halv…
Rødgrød med fløde og flygtninge på motorvejen Manilla og hendes familie flygtede fra Afghanistan til Danmark, da Manilla var barn. I dag har hun læst…
Flygtning og fodbold Under den værste snestorm i Afghanistan i 20 år kom bevæbnede folk fra Taliban til Manillas hjem for at hente faderen, der…
Bulimiker Da Bina var mest plaget af bulimi kunne hun efter en god middag med kæresten finde på at gå en tur alene, for at…
Bulimiker Som otteårig skrev Bina sin vægt ned, og noterede desuden, at hun gerne ville tabe halvandet kilo. De to ældre søskende havde begge et…