Abbonér: Apple Podcasts | Stitcher | TuneIn | RSS | More
Bulimiker
Da Bina var mest plaget af bulimi kunne hun efter en god middag med kæresten finde på at gå en tur alene, for at skaffe mere mad at spise. Hun planlagde på forhånd, hvor hun skulle brække sig, hvilket for eksempel skete på toiletterne i Planetariet.
Andre gange kunne hun bruge 500 kr. på at købe mad, som hun så indtog på to timer, for så at bruge omkring en halv time på at brække det hele op igen. Forløbet kunne gentage sig to-tre gange om dagen, hvilket både tog tid og var meget dyrt.
I kapitel to i Binas lydbog kan du høre, hvad hun gjorde for at opretholde en facade udadtil, hvorfor hun i en periode ikke lavede aftaler, samt hvordan meditation på en teaterskole hjalp hende med at komme videre med sit liv.
Bina
“Jeg prøvede jo at være noget andet end det jeg var. Jeg skammede mig og jeg følte mig ensom. Jeg følte mig forkert. Og det var jeg jo sådan set også. Derfor holdt jeg det hemmeligt, og derfor kunne jeg heller ikke få det, jeg sultede efter; intimitet og nærvær.”