Månedens Bog: Grønlænder

Månedens bog hedder Viva Olsen og hun er 54 år. Hun har været en åben bog i Menneskebiblioteket siden efteråret 2022 og har bidraget til utallige udlån i vores læsehave, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 

Viva Olsen har mødt mange fordomme i sit liv, fordi hun er grønlænder.

Amerikanske julegaver og dansk racisme

“Jeg er født og opvokset i Nuuk, men har også boet i Thule og Maniitsoq. Begge mine forældre er uddannede skolelærere, og dengang blev man altid udstationeret forskellige steder på Grønland. 

Hvert år til jul kom Santa Claus med gaver til børnene. Det var de amerikanske soldater på Thule Air Base, som samlede ind, så der kunne deles julegaver ud til de grønlandske børn. De var meget venlige overfor børnene, og jeg husker det som noget positivt at have kontakt med dem. Jeg flyttede så til Danmark i 2009 uden ret mange planer, mest fordi jeg var eventyrlysten og trængte til luftforandring”.

Hvorfor har du valgt at være en åben bog i Menneskebiblioteket?

“Jeg har meldt mig for at være med til at udbrede budskabet om, hvordan det er at være grønlænder i Danmark. Men også fordi jeg gerne vil hjælpe med at forklare om vores måde at være på, så det kan bidrage til at opklare nogle af de mange misforståelser, der er omkring mit land og minkultur”.

Hvad er det for nogle fordomme, som du især har mødt, og som du hjælper med at udfordre i mødet med dine læsere?

“Alle udlån er forskellige, men jeg får anledning til at fortælle om mine egne oplevelser med bl.a. racisme og diskrimination. Det er heldigvis få episoder, men det var grimme udtalelser om, at jeg var en grønlandsk luder, en alkoholiseret grønlænder og kommentarer om, at jeg skulle rejse hjem. Det er så kun tre enkeltpersoner i den by, jeg bor i nu, som har været direkte ubehagelige. Så det er jo en dråbe i havet”, griner Viva og fortsætter.

Store misforståelser omkring den grønlandske kultur

“I forbindelse med et udlån på et offentligt bibliotek, var der en læser, som lånte mig og begyndte at udfritte mig om børns vilkår på Grønland. Jeg fik en følelse af, at min læser tænkte, at vi ikke passede godt nok på vores børn. Læseren mente også, at der var alt for mange selvmord på Grønland. Og jeg må indrømme, at jeg trods min grundige bogtræning fik en følelse af, at jeg skulle stå til regnskab for alt det, men også forsvare min tilstedeværelse i Danmark. Jeg er jo bare mig, og vi er alle forskellige. Der er heller ikke to udlån som er ens, men jeg tror på, at alle mine læsere går klogere fra mødet med mig”.

Hvad tænker du er noget af det vigtigste, som danskerne og alle andre bør forstå om det at være grønlænder?

“Den grønlandske kultur er først og fremmest meget forskellig fra den danske. Vi taler ikke lige så nemt og højt om vores følelser. Vi er nok lidt mere indesluttet i vores mentalitet. Det har for eksempel været en udfordring for mig at åbne mig som en bog i Menneskebiblioteket. Det er fordi jeg kommer med den baggrund. Men det har også hjulpet mig til at få et bedre selvbillede sammenlignet med andre, der ikke på samme måde som jeg, tør kigge indad og tale om det udadtil.

Så er vi mange fra Grønland, som stadig har en tro på noget, der vel mest minder om en naturreligion. Vi er meget underlagt naturens kræfter. Og det har præget os som folk. Vi er mere resistente overfor forandringer i vejret. Faktisk oplever jeg, at vi på mange måder er formet af naturen”.

Fordomme om grønlændere og Grønland

Hvilke fordomme møder du oftest?

“De mest hyppige fordomme handler om, at vi ikke er gode nok til at passe på hinanden, at vi drikker for meget og, at vi ikke kan komme ud og arbejde i Danmark, fordi vi er grønlændere.

En sagsbehandler på et jobcenter i Nordjylland lod Viva Olsen forstå, at hun ikke skulle regne med at komme i arbejde pga. hendes etnicitet.

“For vores evne til at møde og passe et arbejde bliver desværre ikke vurderet særligt højt i Danmark. Men for mig er det sådan, at når man har forpligtet sig, så holder man sine aftaler, og jeg har altid passet mine jobs. Men fra jobcenteret lød det, at “vi” var berygtede for at forsvinde i en uge, når vi havde fået løn”.

Hvad er dine læsere mest nysgerrige efter at vide? 

“Jeg opfatter alle spørgsmål om Grønland og det at være grønlænder som noget positivt.  For nysgerrigheden fremmer forståelsen, og det er vigtigt, at vi bliver klogere på hinanden. Det har været enormt berigende for mig at være en menneskebog. Det fremmer ikke kun forståelsen for grønlændere men også for andre minoriteter generelt, og det giver adgang til viden om det at være grønlænder. For det er jo ikke sådan, at man bare kan stoppe en person med grønlandsk baggrund på gaden og spørge dem ud om deres liv. Så det er vigtigt, at mennesker som mig kan være med til at give indsigt og udfordre nogle af de fordomme, som andre måtte have”.

Hvilken fordom om grønlændere ser du helst opløst?

“Hvis jeg kunne fjerne en dum og skadelig fordom om os, så er det den, at vi ikke er arbejdssomme og mødestabile. Vi kommer med godt humør og stor arbejdslyst, så jeg håber med mit frivillige virke at være med til, at få flere danske arbejdsgivere til at se potentialet i at ansætte mennesker med min baggrund”.

Trump og Grønland

Trump er varm på Grønland, men hvor varm er du på Trumps ideer om Grønland?

“Hele affæren med Trump har efterladt mig med en stor forvirring. Dels vil jeg gerne bedre kunne forstå, hvorfor han er interesseret i Grønland? Og hvad tænker han egentlig på, når han taler om at købe et land? Så angriber han med en vinkel om racisme fra danskere mod grønlændere. Men det finder jeg lidt underligt i lyset af hans eget lands historie med racisme og drab på de oprindelige amerikanere. Ligesom behandlingen af de sorte heller ikke har imponeret nogen i Grønland.  Så bryder jeg mig heller ikke om, at han truer, hverken Danmark eller andre. Det er for mig ikke den rigtige måde at føre politik på. Det er ren og skær mobberi, som jeg genkender det fra skolegården”.

Medierne har talt meget om uafhængighed. Hvad tænker du om et Grønland uden for Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne?

“Jeg tror ikke, at Grønland vil have gavn af at stå uden for Rigsfællesskabet. Vi er grønlandske ja, men vi er også enormt loyale mennesker. Og der har gennem årene været mange problemer og udfordringer i samarbejdet med Danmark, men vi har altid fundet løsninger, og det tror jeg, at vi fortsat både kan og vil. Faktisk kan man sige, at den amerikanske interesse på den måde har banet vejen for en mere ligeværdig dialog mellem Danmark og Grønland. Det er vigtigt og på tide”.

Viva Olsen er tilknyttet Menneskebibliotekets bogdepot i København og kan derfor primært lånes ved arrangementer i hovedstadsområdet, vores læsehave på Nørrebro samt online på vores digitale bogreol.