Menneskebiblioteket modtager Fællesskabsprisen 2017
Ved et flot arrangement på Hotel Kong Arthur i København den 22. Juni modtog Menneskebiblioteket Fællesskabsprisen 2017.
Fællesskabsprisen arbejder for at finde og anerkende de mennesker og projekter, der bidrager til at styrke fællesskabet. Vi mener, vi kan lære noget vigtigt af helt almindelige danskere, og at selv de mindste projekter har stort potentiale for at bidrage til det brede fællesskab og gøre en forskel.
Alle kan nominere dem, de mener fortjener anerkendelse. Fællesskabsprisen er til dem, vi ikke kan undvære.
Vinderne af Fællesskabsprisen udvælges af en jury bestående af samarbejdspartnerne. Juryen udvælger vinderne ud fra en række kriterier om f.eks. geografisk placering, køn, fagligt- og socialt fokus. Der skelnes derudover også mellem enkeltpersoner, grupper og foreninger.
I 2017 stiller Fællesskabsprisen skarpt på initiativer, der knytter sig til arbejdsfællesskaber, ulighed, læring og ensomhed.
Læs mere om vinderne og prisen her.