Menneskebiblioteket med på KBH Læser Festival 2015
Menneskebiblioteket er med på programmet når årets Kbh Læser festival løber af stablen fra den 27. februar til den 8. marts 2015.
Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i byen hvert år i den første uge af marts måned. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen får hovedstaden til at boble af litterære aktiviteter.
Målet for festivalen er at få byen til at koge over af litteratur og litterære arrangementer og at få flere til at læse mere. Samt at få dem som sjældent eller aldrig læser til at interesse sig for litteratur.
I 2015 strækker festivalen sig over 10 dage fra d. 27. februar til d. 8. marts. Hvert år har festivalen et nyt tema, og i år er temaet KÆRLIGHED.
Du kan finde hele programmet og meget mere information om KBH Læser 2015 her