Holbæk Kommune bruger menneskebøger
Menneskebiblioteket var i januar, en del af et større arrangement for 36 mennesker, der til dagligt arbejder med tænder i Holbæk Kommune. Eventet var kommet i stand på invitation af leder af tandplejen, Hanne Kromann.
Vi tog efterfølgende en snak med hende om, hvorfor de valgte at få et Menneskebibliotek ud, og om det levede op til deres forventninger.
Menneskebiblioteket som øvebane
Hanne Kromann lagde ikke skjul på, at tanken var, at både tandlæger, tandlægeassistenter og tandplejere ville kunne bruge de erkendelser, de ville få fra bøgerne i deres daglige arbejde:
“Vores job er at udvikle sundhed. Forstå de mennesker, vi står overfor og møder gennem vores arbejde. Vi er meget optaget af relationen mellem vores medarbejdere og de mennesker, de skal hjælpe og derfor er vi optagede af, hvordan vi kan gøre det bedre. Uanset, hvilket menneske vores personale står overfor, skal det menneske føle sig både set, hørt og forstået, og det tænkte vi, at Menneskebiblioteket kunne hjælpe os med at øve os i.”
Hun havde mange tanker omkring, hvad det er for nogle erkendelser, hun forventede, at hendes medarbejdere ville få, og lagde vægt på den læreproces, man hele tiden er i, når man arbejder så tæt med mennesker.
Vi spurgte hende, om hun kunne være mere konkret om, hvordan hun forestillede sig, at hendes medarbejdere kunne lære af bøgerne:
“Det er ikke sikkert, at vi gør det rigtige. Så når vi har muligheden for at spørge, kan vi åbne op for nye måder at gå til relationen med de forskellige mennesker, vi har med at gøre på.”
Forventninger mere end indfriet
Da leder af tandplejen i Holbæk Kommune, Hanne Kromann kom ind på, hvordan hun selv oplevede at have samtaler med bøgerne, og i deltagelsen havde fået en fornemmelse for, hvordan medarbejderne havde oplevet det, sagde hun, at det i høj grad levede op til de forventninger, de havde haft inden kursusdagen. Hun var især optaget af, at der var så mange emner og liv i spil under de tre læsninger:
“Det var interessant at møde mennesker med meget forskellige baggrunde. Man sad ligesom hele tiden i en indre dialog i møderne med menneskebøgerne, hvor man stillede sig spørgsmålene “Hvad bliver jeg nysgerrig på?”, “Hvad ved dem, har mon betydning i deres møde med andre” og ikke mindst “Hvad er mine vigtigste spørgsmål til en person, der fortæller mig det og det”.
Et særligt rum til de dybe spørgsmål
Til trods for, at der også blev talt lidt om, hvordan de forskellige bøger personligt havde det i tandlægestolen, så gjorde hun meget ud af at nævne, at de slet ikke havde forventet at tale med menneskebøgerne om tandlægebesøg:
“Det var mere mødet, og hvordan man kan tale med hinanden for at se, høre og forstå hinanden bedre, der var grunden til, at vi valgte at prøve Menneskebiblioteket. Der findes mange råd til håndtering af forskellige mennesker i tandlægestolen, men så simpelt er virkeligheden jo sjældent, og det skal man også navigere i. Det vigtige var, at overfor bøgerne kunne vi spørge lige så dybt, som vi ville. Det er ret unik”.
Afslutningsvis spurgte vi hende, hvad hun efter oplevelsen så tilbage på, som det allerbedste ved, at hendes medarbejdere havde fået muligheden for at tale med Menneskebibliotekets bøger:
“Det var så meningsfuldt, at vi kunne spørge menneskebøgerne, det spørgsmål, som vi ellers selv går og tænker meget over i, det daglige, nemlig “Hvis man skal hjælpe dig, hvad skal man så gøre?” .
