Få et gratis besøg af Menneskebiblioteket
Efter Påske kan din uddannelsesinstitution ansøge om, at få et gratis besøg af Menneskebiblioteket.
Siden efteråret 2014 har Menneskebiblioteket været en del af Københavns Kommunes dialogaktiviteter mod diskrimination og fordomme.
Tilbuddet er et af flere under STEMPLET kampagnen og ordningen betyder, at et antal uddannelsesinstitutioner i kommunen kan ansøge om at få gratis besøg af Menneskebiblioteket i 2017.
Efter Påske åbner Københavns Kommune igen op for dialogaktiviteterne med særligt fokus på ungdomsuddannelserne, men også folkeskoler kan komme i betragtning, hvis de går ind og ansøger gennem kommunens hjemmeside.
http://stemplet.kk.dk/ – link til Stemplets hjemmeside og en oversigt over aktiviteterne.
http://stemplet.kk.dk/artikel/menneskebibliotek-%E2%80%93-l%C3%A5n-en-fordom – link til aktivitetsbeskrivelse samt formular med anmodning om besøg af Menneskebiblioteket.
Bemærk at bestillingsformularen først åbnes i ugen efter Påske.