Menneskebibliotekets Bogpriser 2018
Så er det ved at være tid til Foreningen Menneskebibliotekets årlige bogprisuddeling! Hvert år samler vi vores frivillige bøger, bibliotekarer, redaktører og samarbejdspartnere til en kæmpe kåringsfest af os selv!
Vi tør godt sige højt, at Menneskebibliotekets bogprisfest er en begivenhed af de ekstra store. Det er ikke blot en fejring af det foregående års resultater, det er en kåringsfest og anledning til at sige ordentligt tak til de frivillige for deres store bidrag til mellemfolkelig forståelse i samfundet! På aftenen spiser vi dejlig mad, hører god musik og uddeler en række priser! Vi skal bl.a. kåre ‘Årets Klassiker’, ‘Årets Billedbog’, ‘Årets Lydbog’, ‘Årets Bestseller’ og mange flere kategorier! Vi glæder os til et brag af en fest sammen med vores frivillige!
Hvor og hvornår?
Årets prisuddeling bliver afholdt på 1.sal i Aula Cph i Verdenskulturcenteret, den 26.Januar 2019.
Der er åbent for offentligheden til selve prisuddelingen fra kl. 20:00 – 22:00. Dog er der begrænset med siddepladser.
Dato: | 26/01/2019 - 27/01/2019 | |
Tid: | 20:00 - 0:00 | |
Adresse: | Verdens Kultur Centeret Nørre Alle 7 2200 København N. |
Lån i op til 30 min.