Menneskebiblioteket på Vejle Folkemøde
Menneskebiblioteket gæster Vejle Folkemøde; en folkefest, som fejrer mangfoldigheden, fællesskabet og nærdemokratiet.
Her er der rig mulighed for at låne en menneskebog og få udfordret, samt udforsket sine fordomme.
EVENTET ER GRATIS
——————————————-
Hvad er Menneskebiblioteket?
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker. Vi afholder events, hvor vi udlåner rigtige mennesker til personlige samtaler om svære emner. Hver menneskebog i vores bogreol repræsenterer en gruppe i vores samfund, som ofte udsættes for fordomme, stigmatisering eller diskrimination pga. deres livsstil, diagnose, tro, handicap, overbevisning, sociale status, etniske oprindelse eller lignende.
Menneskebiblioteket arbejder for at skabe en tryg ramme omkring personlige samtaler, der kan være med til at bidrage til større menneskelig sammenhængskraft på tværs af sociale, religiøse og etniske skel. Dette sker ved at vi skaber et særligt dialogrum, hvor ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Udgangspunktet for vores koncept er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og hos Menneskebiblioteket må du spørge om alt, for vores frivillige menneskebøger engagerer sig i, at dele deres personlige oplevelser og livserfaringer med nysgerrige folk!
Læs mere om Menneskebiblioteket på: https://menneskebiblioteket.dk/om-menneskebiblioteket/
Dato: | 08/06/2019 | |
Tid: | 12:00 - 16:00 | |
Adresse: | Vejle Folkemøde Rådhustorvet Vejle |
Lån i op til 30 min.