Menneskebiblioteket for HK Kommunal på Hotel Nyborg Strand
Den 22. juni 2019 er Menneskebiblioteket inviteret af HK Kommunal til at afvikle læsesal for 600 tandklinikassistenter på Hotel Nyborg Strand, på Fyn!
Til eventet vil alle 600 deltagere få lov til at læse tre forskellige bøger i grupper, hvor de må stille personlige spørgsmål.
EVENTET ER IKKE OFFENTLIGT
—————————————————
Hvad er Menneskebiblioteket?
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker. Vi afholder forskellige events, hvor vi udlåner rigtige mennesker til samtaler om svære emner. Hver menneskebog i vores bogreol repræsenterer en gruppe i vores samfund, som ofte udsættes for fordomme, stigmatisering eller diskrimination pga. deres livsstil, diagnose, tro, handicap, overbevisning, sociale status, etniske oprindelse eller lignende.
I vores virksomhedsbesøg arbejder Menneskebiblioteket for at inspirere og motivere organisationers medarbejdere til at afprøve deres menneskesyn ved samtale. Udgangspunktet for vores koncept og metodologi er, at vi alle har godt af at udfordre vores fordomme og vi mener, at dialog ofte kan være med til at forebygge konflikter, komme diskrimination til livs og bidrage til større menneskelig sammenhængskraft på tværs af sociale, religiøse og etniske skel. Dette sker ved at vi skaber et særligt dialogrum, hvor ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Som læser i Menneskebiblioteket må du spørge om alt, for vores frivillige menneskebøger engagerer sig i at dele deres personlige oplevelser og livserfaringer med nysgerrige folk.
Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.
———————————————–
Dato: | 22/06/2019 | |
Tid: | 12:00 - 15:00 | |
Adresse: | Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg |
Lån i op til 30 min.