Menneskebiblioteket besøger Metropol
Onsdag d. 11. september afholder Menneskebiblioteket event for de nye studerende på Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg!
EVENTET ER IKKE OFFENTLIGT, MEN FORBEHOLDT DE NYE STUDERENDE PÅ METROPOL.
________________________________________________________________________________________
Hvad er Menneskebiblioteket?
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker. Vores “bøger” er levende mennesker med personlige historier og erfaringer fra deres eget liv.
Vi afholder events, hvor vi udlåner vores bøger til personlige samtaler om svære emner. Hver menneskebog i vores bogreol repræsenterer en gruppe i vores samfund, som ofte udsættes for fordomme, stigmatisering eller diskrimination pga. deres livsstil, diagnose, tro, handicap, overbevisning, sociale status, etniske oprindelse eller lignende.
I vores uddannelsesbesøg arbejder Menneskebiblioteket for at skabe en tryg ramme omkring personlige samtaler, der kan være med til at udfordre fordomme og tabubelagte emner.
Herved skabes et dialogrum med plads til mangfoldighed, hvor emner kan drøftes åbent, uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers ikke ville tale sammen, kan finde plads til samtale.
Udgangspunktet for vores koncept er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og hos Menneskebiblioteket må du spørge om alt, for vores frivillige menneskebøger engagerer sig i at dele deres personlige oplevelser og livserfaringer med nysgerrige folk!
Dato: | 11/09/2019 | |
Tid: | 12:00 - 15:00 | |
Adresse: | Metropol Frederiksberg Kronprinsesse Sofiesvej 35 2200 Frederiksberg |
Lån i op til 30 min.