Abbonér: Apple Podcasts | TuneIn | RSS | More
Om at have brug for en hjælpende hånd og manglen på samme
Som døvblind er Henning afhængig af, at der bliver talt tydeligt og direkte til ham, hvis han skal kunne følge med.
Det har venner og familie accepteret.
Til gengæld har han tidligere haft problemer med at få lov til at medbringe sin førerhund på restauranter og i taxaer.
I dette andet kapitel om Henning kan du høre, hvordan Henning reagerer, når han bliver tilbudt hjælp i situationer, hvor han ikke har brug for det, samt hvordan han kan kende forskel på sine børnebørn.
Du kan også høre, hvilket råd Henning har til folk, der er blevet døvblinde for nyligt.
Henning:
““Den eneste måde man kan se, at jeg er handicappet på, er at når jeg går ude, så har jeg min blindestok i højre hånd og på venstre bryst har jeg et badge, hvor der står ‘døvblind’, men ellers kan man jo ikke se på mig, at jeg er blind.”
“Jeg savner allermest hørelsen. Selvom du er blind kan du stadigvæk følge med i, hvad der sker omkring dig. Det øjeblik hørelsen begynder at forsvinde, så er der ting, du går glip af”.
