Abbonér: Apple Podcasts | TuneIn | RSS | More
Bulimiker
Som otteårig skrev Bina sin vægt ned, og noterede desuden, at hun gerne ville tabe halvandet kilo. De to ældre søskende havde begge et unaturligt forhold til mad, og det var aldrig hyggeligt at spise hjemme, da der var et unaturligt fokus på, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert.
Bina har lidt af bulimi i mere end 15 år og før det har hun lidt af både overspisning, overvægt og anoreksi.
I dette første kapitel, kan du høre hende fortælle om sine forældre, der var opmærksomme på problemet, men ikke formåede at hjælpe. Om hvordan hun i 2.g røg hash for at retfærdiggøre de daglige ædeflip, samt hvordan man opfører sig, når man har opgivet at være normal.
Bina:
“Jeg prøvede jo at være noget andet end det jeg var. Jeg skammede mig og jeg følte mig ensom. Jeg følte mig forkert. Og det var jeg jo sådan set også. Derfor holdt jeg det hemmeligt, og derfor kunne jeg heller ikke få det, jeg sultede efter; intimitet og nærvær.”