”Man stiller bare op for hinanden”
Ved et tilfælde blev Ida Jakobsen frivillig for Menneskebibliotekets bogdepot i Aarhus. Nu er der gået 2,5 år, og mens hun er på vej ud af Menneskebiblioteket, kigger hun tilbage på sin tid og sine oplevelser med at være en del af organisationen.
Ida faldt ved et tilfælde over Menneskebiblioteket og har siden sit første frivilligmøde dedikeret mange timer og kræfter til at hjælpe med at starte bogdepotet i Aarhus op. I denne artikel fortæller hun om sin tid som depotbestyrer i Menneskebiblioteket.
”Man stiller bare op for hinanden. Der er en gensidig interesse og et engagement i hinanden, som jeg ikke har oplevet et andet sted” fortæller Ida. Hun forklarer, at der er et helt særligt bånd mellem alle slags frivillige i depotet. Menneskebøger og bibliotekarer passer på hinanden, og folk er villige til at gøre dét ekstra for hinanden internt i foreningen, men også eksempelvis for læsere til arrangementer:
”Vi havde et skrankearrangement på Dokk1, hvor en mor og hendes søn med en diagnose havde en læsning med en menneskebog med samme diagnose som sin titel. Efter læsningen ville sønnen ikke med moren hjem, og moren anede ikke, hvad hun skulle stille op. Menneskebogen trådte uden betænkning til og hjalp sønnen med at finde den ro, han skulle bruge for at kunne tage hjem med sin mor”.
Engagement er kendetegnende for fællesskabet
Ida understreger, at der findes mange af denne slags historier, og at det netop er det, der er kendetegnende for Menneskebiblioteket. De frivillige er engagerede i visionen, i hinanden og i deres omverden. Det betyder også, at der er plads til alle dem, der har lyst til at være en del af fællesskabet. Mennesker, der på forskellig vis har haft svært ved at finde deres plads i verden, oplever i Menneskebiblioteket og i det århusianske bogdepot at føle sig som en del af fællesskabet.
Ida har lært meget gennem sin tid som depotbestyrer, og da stillingen nu er ledig, vil hun gerne give nogle råd videre til en kommende depotbestyrer. Hun fortæller, at man ikke skal være bange for at komme til at stå alene med opgaven, fordi man både har bibliotekarer og sekretariatet i ryggen. ”Vigtigst af alt, skal man kunne lide at løfte andre, at hjælpe andre til at komme frem i verden og blive set” understreger Ida.
“At løfte andre” forklarer Ida med, at det for nogen kan være en overvældende situation at blive en menneskebog med en titel, der er forbundet med fordomme. “Derfor har det været meget vigtigt for mig at skabe et trygt miljø for de frivillige” fortæller Ida. “Det handler om at skabe tryghed i starten, så vores bøger får et godt og sikkert fundament at udvikle sig på, og det er helt vildt, hvor meget de udvikler sig” fortsætter hun.
En stærk relation
Det er netop det her med at hjælpe og støtte mennesker, der gør, at Ida har drevet det århusianske bogdepot så længe, og det er også dét, som hun fremadrettet vil savne. ”Man får en stærk en relation til hinanden, og man kommer tættere på hinanden meget hurtigere, end man ellers ville” fortæller Ida. Hun kommer til at savne at følge så tæt med i menneskebøger og bibliotekarers liv, men hun indrømmer også, at hun stadig kommer til at følge med på afstand og kommer forbi til en læsning eller to indimellem.
Hvis du vil vide mere om stillingen som depotbestyrer, kan du klikke her
