Søger du et spændende og uforglemmeligt praktikforløb?
Menneskebiblioteket søger praktikanter til efteråret
Vi søger dygtige og motiverede praktikanter til at varetage forskellige arbejdsopgaver i efteråret 2020. Så hvad enten du ønsker at få praktisk erfaring med kommunikation, koordinering af frivillige, projektledelse, netværksarbejde og samarbejdsaftaler i hele verden – så vil du blive udfordret og få tildelt et stort ansvar.
Du vil komme til at arbejde detaljeorienteret med selvstændige projekter, som du vil have ansvar for at koordinere og gennemføre. Samtidig vil du indgå i et sekretariatsteam, hvor du skal løse teamopgave på tværs af ansvarsområder i samarbejde med andre praktikanter og sekretariatsmedarbejdere. Vi lægger stor vægt på at gøre brug af hinandens ressourcer og perspektiver på tværs af faglighed, forskellighed og erfaringer.
Du må også forvente noget rejseaktivitet, da vi løbende er involveret i en række aktiviteter i ind- og udland.
Læs mere om de forskellige stillinger her:
- Er besat – Praktikant til International Afdeling
- Er besat – Praktikant til Frivilligkoordinering
- Er besat – Praktikant til Projektledelse
Hvis du har gode idéer og kompetencer, som rækker udover de nævnte stillinger, så skal du ikke tøve med at sende en ansøgning.
Vi opfordrer alle til at søge – de eneste krav er, at du er studieaktiv, motiveret og har et gyldigt pas.
Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag til Silke Bech. Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.