Menneskebiblioteket på Hedensted Bibliotek
Mød din fordom, når Menneskebiblioteket besøger Hedensted Bibliotek onsdag d. 2. oktober!
Skranken er åben for udlån af vores menneskebøger kl. 19 – 21.
Vores menneskebøger repræsenterer hver især en gruppe i samfundet, som møder fordomme i deres dagligdag grundet deres livstil, religion, handicap eller lignende.
Så kom forbi Hedensted Bibliotek og stil din nysgerrighed på andre mennesker og vær med til at udfordre dine fordomme.
_____________________________________________________________________________________________________________
Hvad er Menneskebiblioteket?
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker. Vi afholder events, hvor vi udlåner rigtige mennesker til personlige samtaler om svære emner. Hver menneskebog i vores bogreol repræsenterer en gruppe i vores samfund, som ofte udsættes for fordomme, stigmatisering eller diskrimination pga. deres livsstil, diagnose, tro, handicap, overbevisning, sociale status, etniske oprindelse eller lignende.
Menneskebiblioteket arbejder for at skabe en tryg ramme omkring personlige samtaler, der kan være med til at bidrage til større menneskelig sammenhængskraft på tværs af sociale, religiøse og etniske skel. Dette sker ved at vi skaber et særligt dialogrum, hvor ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale. Udgangspunktet for vores koncept er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og hos Menneskebiblioteket må du spørge om alt, for vores frivillige menneskebøger engagerer sig i, at dele deres personlige oplevelser og livserfaringer med nysgerrige folk!
Dato: | 02/10/2019 | |
Tid: | 18:30 | |
Adresse: | Hedensted Bibliotek Østerbrogade 26 8722 Hedensted |
Lån i op til 30 min.