Menneskebiblioteket i Vollsmose Kulturhus
Så er Menneskebiblioteket endelig nået til Odense! Kom forbi Vollsmose Kulturhus den 8. decemeber, når vi fejrer åbningen af vores nyeste bogdepot og at mange af de nye bøger udgives for første gang til offentligheden.
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker, og vi har lavet events siden år 2000. I stedet for bøger, udlåner vi mennesker til personlige samtaler om svære emner, som ofte er tabubelagte eller for udfordrende til, at man tør stille spørgsmål til dem i hverdagen. Konceptet går i alt sin enkelthed ud på, at vi skaber en tryg ramme for, at I kan komme forbi vores event, låne et menneske og få lov til at stille personlige spørgsmål til vores bøger. Udlån er gratis og kan have op til 30 minutters varighed.
I vores bogreol den 8. december kan I bl.a. møde titlerne: “Tidligere stofmisbruger, Depression, Polyamorøs, Homoseksuel og Politibetjent” og der vil være mange flere titler i litteraturlisten på selve dagen.
Fordi Menneskebiblioteket arbejder med mennesker, som frivilligt stiller op har vi naturligvis et vigtigt regelsæt for hvordan vi udlåner, ligesom et rigtigt bibliotek:
– Bogen skal afleveres i samme stand, som den blev udleveret i.
– Udlån er personlige og kan godt deles mellem læsere, men ikke overdrages til andre.
– Alle bøger er frivillige og kan afbryde samtalen til enhver tid, hvis de føler at læseren enten ikke er respektfuld eller ikke er oprigtig i sin interesse for emnet.
– Vores bibliotekarer forbeholder sig retten til at afvise læsere som er aggressive, påvirkede, støjende eller udviser anden adfærd, som vurderes som stødende for andre.
Indlæser kort...
Dato: | 08/12/2018 | |
Tid: | 10:30 - 14:00 | |
Adresse: | Vollsmose Kulturhus Vollsmose Allé 14 5240 Odense |
Lån i op til 30 minutter min.