Menneskebiblioteket besøger Katrinedals Skole i Vanløse
Den 13. december 2018 besøger Menneskebiblioteket eleverne på Katrinedals Skole i anledningen af Københavns Kommunes kampagne STEMPLET, som er en indsats imod diskrimination og forskelsbehandling i København.
I vores uddannelsesbesøg arbejder Menneskebiblioteket for at skabe en tryg ramme omkring personlige samtaler, der kan være med til at udfordre fordomme, komme diskrimination til livs, forebygge konflikter og bidrage til større menneskelig sammenhængskraft på tværs af sociale, religiøse og etniske skel. Dette sker ved, at vi skaber et særligt dialogrum, hvor udfordrende og ofte tabubelagte emner kan drøftes åbent og uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers aldrig ville tale sammen, kan finde plads til samtale.
Menneskebiblioteket indgår i arrangementer på uddannelsesinstitutioner, på offentlige biblioteker, i fagbevægelser, private virksomheder og større offentlige arrangementer som fx på festivaler og Folkemødet på Bornholm.
Udgangspunktet er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og hos Menneskebiblioteket må du spørge om alt.
Alle bøger der udgives af Foreningen Menneskebiblioteket medvirker frivilligt og ulønnet.
Der er desværre ikke offentlig adgang ved dette event.
Indlæser kort...
Dato: | 13/12/2018 | |
Tid: | 10:00 - 14:00 | |
Adresse: | Katrinedals Skole Vanløse Allé 44 2720 Vanløse, København |
Lån i op til 30 min.