Menneskebiblioteket besøger 10. Vest
Vær klar med alle dine nærgående spørgsmål til vores menneskebøger!
Onsdag d. 23. oktober får de studerende på 10. Vest muligheden for at udfordre deres fordomme og blive klogere på mangfoldigheden, når Menneskebiblioteket afholder event på Vesterbro Ny Skole.
Mød nysgerrigt dine fordomme og se frem til en dag fyldt med nye indsigter og spændende læsninger, når du møder vores bøger fra Menneskebiblioteket.
EVENTET ER FORBEHOLDT DE STUDERENDE PÅ 10. VEST.
______________________________________________________________________________________
Hvad er Menneskebiblioteket?
Menneskebiblioteket er i ordets egentlige forstand et bibliotek af mennesker. Vores “bøger” er levende mennesker med personlige historier og erfaringer fra deres eget liv.
Vi afholder events, hvor vi udlåner vores bøger til personlige samtaler om svære emner. Hver menneskebog i vores bogreol repræsenterer en gruppe i vores samfund, som ofte udsættes for fordomme, stigmatisering eller diskrimination pga. deres livsstil, diagnose, tro, handicap, overbevisning, sociale status, etniske oprindelse eller lignende.
I vores uddannelsesbesøg arbejder Menneskebiblioteket for at skabe en tryg ramme omkring personlige samtaler, der kan være med til at udfordre fordomme og tabubelagte emner.
Herved skabes et dialogrum med plads til mangfoldighed, hvor emner kan drøftes åbent, uden fordømmelse. Et sted, hvor mennesker der ellers ikke ville tale sammen, kan finde plads til samtale.
Udgangspunktet for vores koncept er, at vi alle har godt af at få udfordret vores fordomme og hos Menneskebiblioteket må du spørge om alt, for vores frivillige menneskebøger engagerer sig i at dele deres personlige oplevelser og livserfaringer med nysgerrige folk!
Dato: | 23/10/2019 | |
Tid: | 10:00 - 15:00 | |
Adresse: | Vesterbro Ny Skole Ny Carlsberg Vej 35 1760 København V |
Lån i op til 30 min.